Skal du have lavet en eller flere ægtepagter?
Med en ægtepagt tager du og din partner i fællesskab en beslutning om en række økonomiske spørgsmål omhandlende jeres respektive værdier og delingen af dem ved en eventuel skilsmisse. En boligadvokat stiller de aktuelle spørgsmål, udformer ægtepagten og sender den til tinglysning.
Den traditionelle forståelse af ægtepagter er, at det er en aftale om særeje i forbindelse med skilsmisser. Det er det også, men en ægtepagt er meget mere end det – og der kan være mange gode grunde til at få lavet én.
Særeje og ægtepagter
Indgår du og din partner i jeres ægteskab uden særeje, betyder det, at jeres respektiver formuer bliver til fælleseje, og alt hvad der er fælleseje, skal deles ligeligt ved en eventuel skilsmisse. Har du eller din partner en stor formue med ind i forholdet – en formue der ikke skal deles, hvis I går fra hinanden – skal I oprette særeje i form af en ægtepagt.
Ægtepagten skal underskrives af begge parter i et forhold, og den er først gyldig, når den er tinglyst i Personbogen.
Men en ægtepagt er ikke bare en ægtepagt, og derfor er det en god idé at have en boligadvokat med på råd, når særejet skal udformes – der findes nemlig 4 forskelliger former for særeje: skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje, kombinationssæreje og fuldstændigt særeje med succesion.
Skilsmissesæreje
Skilsmissesæreje er en af de mest anvendte former for ægtepagter, og med den i hånden, vil den enkelte part i et opløst forhold beholde de aktiver, der er gjort til skilsmissesæreje. Har du eksempelvis haft en formue med ind i forholdet på 1.000.000 kr. – og gjort formuen til særeje – skal den ikke deles ved en eventuel skilsmisse.
Skilsmissesæreje er – som navnet også antyder – kun gældende ved skilsmisse. Det betyder, at særejet bortfalder, hvis den ene part dør, og den efterladte arver i stedet 3/4 af det samlede fællesbo, ligesom vedkommende kan sidde i uskiftet bo.
Fuldstændigt særeje
Ved fuldstændigt særeje opnås en ægtepagt, der ikke kun er gældende ved skilsmisse, men også ved dødsfald. Den efterladte part vil arve halvdelen af fuldstændige særeje, hvis døden indtræffer, og den anden halvdel vil gå til afdødes børn.
Ved fuldstændigt særeje er det ikke muligt for den efterladte part at sidde i uskiftet bo for den del af arven, der er omfattet af ægtepagten.
Kombinationssæreje
Kombinationssæreje er en ægtepagt, der kombinerer skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje: Hvis du og din partner skilles, indtræder skilsmisseægtepagten, men hvis én af jer går bort, bliver afdødes særeje gjort til fælleseje. Har den efterladte part også en formue, der er omfattet af en ægtepagt, gøres denne automatisk til fuldstændigt særeje.
Fuldstændigt særeje med succesion
Den sidste form for særeje går under navnet fuldstændigt særeje med succesion og dækker over en ætepagt, hvor den formue, der er omfattet af særejet, ikke indgår i bodelingen hverken ved skilsmisse eller død. Aktiverne vil i stedet være såkaldt fri arv, der fordeles efter et testamente.
