Hvornår er særeje en god idé?
Der er forskellige grunde til at få lavet særeje, men hvis du kan nikke ja til en af følgende punkter, så er det i hvert fald værd at overveje:
- Du og din partner ønsker ikke at dele jeres værdier lige ved en eventuel skilsmisse.
- Du og din partner ønsker ikke at dele jeres værdier lige ved en eventuel skilsmisse.
- Der er stor forskel på din og din partners formuer.
- Du eller din partner har udsigt til at arve en større sum penge.
- Du eller din partner har (eller ønsker at starte) egen virksomhed, og I ønsker ikke at dele denne ved en eventuel skilsmisse.
Pensionsdeling
Som udgangspunkt er en alderdomsopsparing omfattet af reglerne om særeje. Det vil sige, at pensioner ikke deles ved skilsmisse. Anser du og din ægtefælle pensionsopsparinger som et fælles projekt, og ønsker I, at de skal deles ved en eventuel skilsmisse, så skal I lave en ægtepagt om pensionsdeling.
Pensionsdeling ved skilsmisse
Når man gifter sig, så bliver alle personlige værdier og formuer automatisk fælleseje, medmindre andet er aftalt. Det gælder bare ikke for pensionsopsparinger, der som udgangspunkt tilhører den person, i hvis navn opsparingen er oprettet – rent juridsk i hvert fald. Hvordan det forholder sig indbyrdes i familien er en anden sag, men hvis du og din partner ønsker, at jeres respektive pensionsopsparinger skal deles i tilfælde af skilsmisse, så skal I lave en pensionsdelingsægtepagt.
Reglerne ifølge loven:
Hvis du og din partner ikke træffer nogle aktive beslutninger i forbindelse med pensionsdeling og skilsmisse, så er det loven, der bestemmer. Den siger, at pensionsopsparinger som udgangspunkt ikke skal deles – der er dog to undtagelser:
- Hvis den ene ægtefælle har lavet en opsparing, der af skifteretten betragtes som en “ekstra” opsparing, og ægteskabet samtidig har varet i mere end 5 år, så skal pensionen muligvis deles.
- Lovgivningen giver mulighed for at give den dårligst stillede ægtefælle – altså den med mindst pensionsopsparing – en økonomisk kompensation. Der er to muligheder for kompensation: fællesskabskompensation og rimelighedskompensation.
Fællesskabskompensation kan ske, hvis den ene part eksempelvis har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller været på deltid af hensyn til familielivet, og derfor har en mindre pensionsopsparing. Pensionstabet skal svare til minimum to års indbetalinger som fuldtidsansat, og den kan gives, selvom I ikke har været gift i 5 år.
Rimelighedskompensation kan gives, hvis ægteskabet har varet mere end 15 år, og den dårligst stillede har mere end 50.000 kr. mindre i årlig livsvarig pension end den anden – og samtidig ikke har mere end 135.000 kr. i årlig livsvarig pension.
Pensionsdelingsægtepagt:
For at tilgodese begge parter i forbindelse med en skilsmisse, kan I vælge at lave en pensionsdelingsægtepagt, og der er to måder at gøre det på:
- Ægtepagt om deling af samtlige kapital- og ratepensioner
Aftalen betyder, at alle jeres rate- og kapitalpensioner skal deles lige. Det var den ordning, der var gældende, inden reglerne for pensionsdeling blev ændret i 2007.
En aftale som denne er velegnet, hvis du og din partner begge har kapital- og ratepensioner, som I ønsker at dele ved en eventuel skilsmisse. Ægtepagt om deling af overskydende kapital- og ratepensioner
Denne aftale deler ikke pensionsopsparingerne lige over, men laver i stedet en ligedeling af den del af den ene parts pension, der overstiger den andens.
En pensionsdelingsægtepagt som denne er velegnet, hvis den ene af jer har pensionsopsparinger med løbende livslange ydelser, mens den anden har større kapital- og ratepensioner.
Ved begge former for pensionsdeling gælder det, at livsvarige rentepensioner ikke deles.
Sådan får I en ægtepagt
Hvis I ønsker at få fælleseje om pensioner, så skal I lave en aftale i form af en ægtepagt. Aftalen skal underskrives af begge parter og derefter tinglyses i Personbogen, før den er gældende. Det koster en tinglysningsafgift til staten, og derudover kan det være en fordel at få en advokat til at skrive dokumentet, så I er sikre på, at aftalen bliver præcis, som I ønsker.
Passer de traditionelle former for pensionsdelingsægtepagter ikke til jeres behov, så er det muligt at skræddersy jeres egen med hjælp fra en advokat.
Gaver
Hvis du ønsker at give din ægtefælle en ekstraordinær gave, fx halvdelen af huset eller af et aktiedepot, så kræver det en gaveægtepagt. Oprettes gaveægtepagten ikke, vil overdragelsen ikke være gyldig i tilfælde af et pludseligt dødsfald, og det kan naturligvis have stor betydning for den efterladte.
eBoligadvokats rolle
Som sparringspartner i forbindelse med ægtepagter, hjælper vi hos eBoligadvokat med at afklare eventuelle spørgsmål, ligesom vi sørger for, at I forholder jer til de mest nødvendige spørgsmål. Vi inviterer jer til et møde på vores kontor, hvor vi drøfter udformningen af dokumentet, hvorefter vi sørger for at det bliver udarbejdet efter gældende krav. Er det nødvendigt, så sørger vi også gerne for tinglysning.
En ægtepagt koster 4.500,- inkl. moms og skal udføres skriftligt samt underskrives personligt at hver ægtefælle for at være gyldig. Alt dette vejleder vi naturligvis i, så I går herfra med et juridisk gyldigt dokument, som er gældende så længe I lever – medmindre i ændrer det, naturligvis.
