Særeje
I mange ægteskaber er det relevant med en ægtepagt om særeje. Disse er en skriftlig aftale om, hvad der ikke skal deles ved en eventuel skilsmisse. Det kan være, at den ene ægtefælle havde store værdier med ind i ægteskabet eller at den ene part har en virksomhed, der skal gøres til særeje, så den ikke skal deles, hvis en skilsmisse bliver aktuel.
Det skal du vide om særeje
Fælleseje eller særeje; det er det store spørgsmål. Når I bliver gift, så får I automatisk fælleseje, og det vil sige, at I har pligt til at dele jeres ting og formue med hinanden og/eller ægtefællens børn, hvis I bliver skilt eller den ene part dør. Hvis I ønsker rene linjer i forhold til hvem, der ejer hvad, og hvem der skal arve hvad, så bør du oprette et såkaldt særeje.
Hvad er særeje?
Særeje betyder, at du og din partner i fællesskab har besluttet hvilke værdier og ejendele, der tilhører hvem. Går I eksempelvis ind i ægteskabet med hver sin formue, så bliver den automatisk til fælleseje, medmindre I opretter særeje. Ved en eventuel skilsmisse skal fælleseje deles ligeligt mellem parterne, uanset hvem der bragte hvad ind i forholdet – det gælder ikke ved særeje.
For at oprette særeje kræver det, at du og din partner er enige og indgår en bindende aftale i form af en ægtepagt. Når ægtepagten er underskrevet og tinglyst i Personbogen,så er den gyldig.
Fire former for særeje:
Grundlæggende findes der fire forskellige former for særeje: skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje, kombinationssæreje og fuldstændigt særeje med succession.
Skilsmissesæreje betyder, at den enkelte part beholder de aktiver, der er gjort til skilsmissesæreje, hvis du og din partner går fra hinanden. Har I formue, der ikke er gjort til særeje, så deles den ligeligt efter fællesejeloven.
Skilsmissesæreje er kun gældende ved skilsmisse og bortfalder, hvis den ene part dør. Sker det, så arver den efterladte 3/4 af det samlede fællesbo og kan desuden sidde i uskiftet bo.
Fuldstændigt særeje er et særejeformat, der betyder, at aktiverne vil være særeje ved både skilsmisse og dødsfald. Den efterladte part arver halvdelen af det fuldstændige særeje ved dødsfald, mens afdødes børn arver den anden halvdel.
Ved denne form for særeje har den efterladte part ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo for arvede midler, der er fuldstændigt særeje. Disse skal udredes straks efter ægtefællens død.
Kombinationssæreje er også en mulighed. Her kombinerer I ovenstående to former for særeje. Det betyder, at hvis I skal skilles, så indtræder særejeaftalen, men hvis én af jer dør, bliver afdødes særeje gjort til fælleseje. Samtidig bliver den efterladtes særeje automatisk til fuldstændigt særeje.
- Fuldstændigt særeje med succession
Fuldstændigt særeje med succession er den fjerde mulighed for særeje. Her er arven stadig særeje efter døden, og det betyder, at den ikke indgår i bodelingen hverken ved skilsmisse eller død. Aktiverne vil i stedet være såkaldt fri arv, der går videre til en modtager, som testatorerne i forvejen har udpeget.
Hvornår er særeje en god idé?
Der er forskellige grunde til at få lavet særeje, men hvis du kan nikke ja til en af følgende punkter, så er det i hvert fald værd at overveje:
- Du og din partner ønsker ikke at dele jeres værdier lige ved en eventuel skilsmisse.
- Du og din partner ønsker ikke at den af jer, der lever længst, skal dele sin formue med afdødes børn fra tidligere forhold.
- Der er stor forskel på din og din partners formuer.
- Du eller din partner har udsigt til at arve en større sum penge.
- Du eller din partner har (eller ønsker at starte) egen virksomhed, og I ønsker ikke at dele denne ved en eventuel skilsmisse.
