Ægtepagt

Ægtepagt – Særeje, pensionsdeling & gaver

Få billig rådgivning af professionel advokat

Pris ægtepagt: 3000 kr inkl. Moms

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en skriftlig aftale, hvor I som par har taget stilling til en række økonomiske spørgsmål i forhold til, hvordan I hver især er stillet ved en eventuel skilsmisse. Hvis I er enige om at dele alt, hvad I ejer – også de værdier I havde med ind i ægteskabet – så behøver I ikke en ægtepagt. Vil I derimod skræddersy den økonomiske ordning ved skilsmisse eller dødsfald, så er en ægtepagt vejen frem. Vi stiller de aktuelle spørgsmål, udformer dokumentet og ordner en eventuel tinglysning.

Traditionelt set bliver en ægtepagt opfattet som en aftale om særeje ved skilsmisse, men der er mange andre grunde til at oprette en ægtepagt, fx i forbindelse med pensionsdeling og gaver.

Alt dette hjælper vi som Certificeret Boligadvokat med at få klarlagt.

Særeje

I mange ægteskaber er det relevant med en ægtepagt om særeje. Disse er en skriftlig aftale om, hvad der ikke skal deles ved en eventuel skilsmisse. Det kan være, at den ene ægtefælle havde store værdier med ind i ægteskabet eller at den ene part har en virksomhed, der skal gøres til særeje, så den ikke skal deles, hvis en skilsmisse bliver aktuel.

Det skal du vide om særeje

Fælleseje eller særeje; det er det store spørgsmål. Når I bliver gift, så får I automatisk fælleseje, og det vil sige, at I har pligt til at dele jeres ting og formue med hinanden og/eller ægtefællens børn, hvis I bliver skilt eller den ene part dør. Hvis I ønsker rene linjer i forhold til hvem, der ejer hvad, og hvem der skal arve hvad, så bør du oprette et såkaldt særeje.

Hvad er særeje?

Særeje betyder, at du og din partner i fællesskab har besluttet hvilke værdier og ejendele, der tilhører hvem. Går I eksempelvis ind i ægteskabet med hver sin formue, så bliver den automatisk til fælleseje, medmindre I opretter særeje. Ved en eventuel skilsmisse skal fælleseje deles ligeligt mellem parterne, uanset hvem der bragte hvad ind i forholdet – det gælder ikke ved særeje.

For at oprette særeje kræver det, at du og din partner er enige og indgår en bindende aftale i form af en ægtepagt. Når ægtepagten er underskrevet og tinglyst i Personbogen,så er den gyldig.

Fire former for særeje:

Grundlæggende findes der fire forskellige former for særeje: skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje, kombinationssæreje og fuldstændigt særeje med succession.

• Skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje betyder, at den enkelte part beholder de aktiver, der er gjort til skilsmissesæreje, hvis du og din partner går fra hinanden. Har i formue, der ikke er gjort til særeje, så deles den ligeligt efter fællesejeloven.

Skilsmissesæreje er kun gældende ved skilsmisse og bortfalder, hvis den ene part dør. Sker det, så arver den efterladte 3/4 af det samlede fællesbo og kan desuden sidde i uskiftet bo.

• Fuldstændigt særeje 

Fuldstændigt særeje er et særejeformat, der betyder, at aktiverne vil være særeje ved både skilsmisse og dødsfald. Den efterladte part arver halvdelen af det fuldstændige særeje ved dødsfald, mens afdødes børn arver den anden halvdel.

Ved denne form for særeje har den efterladte part ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo for arvede midler, der er fuldstændigt særeje. Disse skal udredes straks efter ægtefællens død.

• Kombinationssæreje 

Kombinationssæreje er også en mulighed. Her kombinerer I ovenstående to former for særeje. Det betyder, at hvis I skal skilles, så indtræder særejeaftalen, men hvis én af jer dør, bliver afdødes særeje gjort til fælleseje. Samtidig bliver den efterladtes særeje automatisk til fuldstændigt særeje.

• Fuldstændigt særeje med succession 

Fuldstændigt særeje med succession er den fjerde mulighed for særeje. Her er arven stadig særeje efter døden, og det betyder, at den ikke indgår i bodelingen hverken ved skilsmisse eller død. Aktiverne vil i stedet være såkaldt fri arv, der går videre til en modtager, som testatorerne i forvejen har udpeget.

Hvornår er særeje en god idé?

Der er forskellige grunde til at få lavet særeje, men hvis du kan nikke ja til en af følgende punkter, så er det i hvert fald værd at overveje:

•  Du og din partner ønsker ikke at dele jeres værdier lige ved en eventuel skilsmisse.
•  Du og din partner ønsker ikke at den af jer, der lever længst, skal dele sin formue med afdødes børn fra tidligere forhold.
•  Der er stor forskel på din og din partners formuer.
•  Du eller din partner har udsigt til at arve en større sum penge.
•  Du eller din partner har (eller ønsker at starte) egen virksomhed, og I ønsker ikke at dele denne ved en eventuel skilsmisse.

Pensionsdeling

Som udgangspunkt er en alderdomsopsparing omfattet af reglerne om særeje. Det vil sige, at pensioner ikke deles ved skilsmisse. Anser du og din ægtefælle pensionsopsparinger som et fælles projekt, og ønsker I, at de skal deles ved en eventuel skilsmisse, så skal I lave en ægtepagt om pensionsdeling.

Pensionsdeling ved skilsmisse

Når man gifter sig, så bliver alle personlige værdier og formuer automatisk fælleseje, medmindre andet er aftalt. Det gælder bare ikke for pensionsopsparinger, der som udgangspunkt tilhører den person, i hvis navn opsparingen er oprettet – rent juridsk i hvert fald. Hvordan det forholder sig indbyrdes i familien er en anden sag, men hvis du og din partner ønsker, at jeres respektive pensionsopsparinger skal deles i tilfælde af skilsmisse, så skal I lave en pensionsdelingsægtepagt.

Reglerne ifølge loven:

Hvis du og din partner ikke træffer nogle aktive beslutninger i forbindelse med pensionsdeling og skilsmisse, så er det loven, der bestemmer. Den siger, at pensionsopsparinger som udgangspunkt ikke skal deles – der er dog to undtagelser:

• 1) Hvis den ene ægtefælle har lavet en opsparing, der af skifteretten betragtes som en “ekstra” opsparing, og ægteskabet samtidig har varet i mere end 5 år, så skal pensionen muligvis deles.
• 2) Lovgivningen giver mulighed for at give den dårligst stillede ægtefælle – altså den med mindst pensionsopsparing – en økonomisk kompensation. Der er to muligheder for kompensation: fællesskabskompensation og rimelighedskompensation.

Fællesskabskompensation kan ske, hvis den ene part eksempelvis har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller været på deltid af hensyn til familielivet, og derfor har en mindre pensionsopsparing. Pensionstabet skal svare til minimum to års indbetalinger som fuldtidsansat, og den kan gives, selvom I ikke har været gift i 5 år.

Rimelighedskompensation kan gives, hvis ægteskabet har varet mere end 15 år, og den dårligst stillede har mere end 50.000 kr. mindre i årlig livsvarig pension end den anden – og samtidig ikke har mere end 135.000 kr. i årlig livsvarig pension.

Pensionsdelingsægtepagt:

For at tilgodese begge parter i forbindelse med en skilsmisse, kan I vælge at lave en pensionsdelingsægtepagt, og der er to måder at gøre det på:

• 1) Ægtepagt om deling af samtlige kapital- og ratepensioner

Aftalen betyder, at alle jeres rate- og kapitalpensioner skal deles lige. Det var den ordning, der var gældende, inden reglerne for pensionsdeling blev ændret i 2007.
En aftale som denne er velegnet, hvis du og din partner begge har kapital- og ratepensioner, som I ønsker at dele ved en eventuel skilsmisse.

• 2) Ægtepagt om deling af overskydende kapital- og ratepensioner

Denne aftale deler ikke pensionsopsparingerne lige over, men laver i stedet en ligedeling af den del af den ene parts pension, der overstiger den andens.

En pensionsdelingsægtepagt som denne er velegnet, hvis den ene af jer har pensionsopsparinger med løbende livslange ydelser, mens den anden har større kapital- og ratepensioner.

Ved begge former for pensionsdeling gælder det, at livsvarige rentepensioner ikke deles.

Sådan får I en ægtepagt

Hvis I ønsker at få fælleseje om pensioner, så skal I lave en aftale i form af en ægtepagt. Aftalen skal underskrives af begge parter og derefter tinglyses i Personbogen, før den er gældende. Det koster en tinglysningsafgift til staten, og derudover kan det være en fordel at få en advokat til at skrive dokumentet, så I er sikre på, at aftalen bliver præcis, som I ønsker.

Passer de traditionelle former for pensionsdelingsægtepagter ikke til jeres behov, så er det muligt at skræddersy jeres egen med hjælp fra en advokat.

Gaver

Hvis du ønsker at give din ægtefælle en ekstraordinær gave, fx halvdelen af huset eller af et aktiedepot, så kræver det en gaveægtepagt. Oprettes gaveægtepagten ikke, vil overdragelsen ikke være gyldig i tilfælde af et pludseligt dødsfald, og det kan naturligvis have stor betydning for den efterladte.

eBoligadvokats rolle

Som sparringspartner i forbindelse med ægtepagter, hjælper vi hos eBoligadvokat med at afklare eventuelle spørgsmål, ligesom vi sørger for, at I forholder jer til de mest nødvendige spørgsmål. Vi inviterer jer til et møde på vores kontor, hvor vi drøfter udformningen af dokumentet, hvorefter vi sørger for at det bliver udarbejdet efter gældende krav. Er det nødvendigt, så sørger vi også gerne for tinglysning.

En ægtepagt koster 3.000,- inkl. moms og skal udføres skriftligt samt underskrives personligt at hver ægtefælle for at være gyldig. Alt dette vejleder vi naturligvis i, så I går herfra med et juridisk gyldigt dokument, som er gældende så længe I lever – medmindre i ændrer det, naturligvis.

• Selvsalg
• Entreprisekontrakter
• Samejeoverenskomst
• Testamente
• Skøde