Det skal du vide, når du køber hus
Mange førstegangskøbere forelsker sig i et hus, der viser sig at være fyldt med økonomiske udfordringer; de køber katten i sækken om man vil. Vil du risikere det samme?
Der er mange processer i jagten på den helt rigtige bolig, og hvis du vil undgå at drømmehuset ender i et mareridt, kan du med fordel sætte dig grundigt ind i boligkøbets faser. Som huskøb advokat har vi lavet en trin-for-trin guide til huskøb, så du ved, hvad du skal kigge efter og hvem, du skal rådgive dig med.
1) Boligjagten
Har du prøvet at forelske dig i et hus på nettet for så at opdage, at det slet ikke lever op til dine forventninger under fremvisningen?
Så er du ikke den første.
Boligjagten er en svær størrelse, og du kan med fordel alliere dig med en købermægler, hvis du vil have hjælp til at spotte mulighederne og forhandle prisen på din drømmebolig ned.
2) Købsaftalen
Når du har fundet det helt rigtige hus, skal du og sælger blive enige om vilkårene, der skrives ned i en såkaldt købsaftale. Når den er underskrevet, er handlen bindende.
Det er ejendomsmægleren, der udarbejder kontrakten, og du bør aldrig underskrive, før din boligadvokat har gennemgået aftalen. Gør du det alligevel, skal du som minimum have indført et advokatforbehold:
Advokatforbeholdet giver dig mulighed for at komme ud af aftalen, hvis boligadvokaten finder fejl og mangler ved huset og derfor råder dig til ikke at købe det.
3) Boligadvokatens opgave
Din boligadvokat gennemgår købsaftalen og alle de dokumenter, der indgår i handlen, så du ved præcis, hvad du går ind til. Kan du ikke gøre det selv, spørger du måske:
Jo, det kan du sagtens. Men hvad ved du om servitutter, lokalplaner, forureningsforhold, tilstandsrapporter, elinstallationsrapporter og energimærker?
Boligadvokaten gennemgår det hele, godkender aftalen i sin helhed eller vender tilbage til sælger med eventuelle forbehold og betingelser om ændringer.
4) Deponering
Når købsaftalen er underskrevet og godkendt af begge parter, deponeres udbetalingen hos ejendomsmægleren, og din bank stiller bankgaranti for restkøbesummen.
En deponering betyder, at hvis handlen ikke gennemføres, kan du kræve dine penge tilbage.
5) Skøde
Når alle detaljer er på plads, opretter din boligadvokat et digitalt skøde, som både du og sælger skal underskrive med NemID. Og hvorfor bruge en advokat til det, tænker du måske:
Fordi det ganske enkelt kræver indblik i en lang række juridiske formuleringer, og fordi du ikke ønsker, at din handel bliver tinglyst forkert.
6) Overtagelse
På overtagelsesdagen aflæser køber og sælger i fællesskab vand, el, gas m.m., ejerskiftet meddeles de respektive forsyningsselskaber og boligadvokaten udarbejder en refusionsopgørelse.
Herefter er huset dit!
