eBoligadvokat

Guide: Forstå særeje og dine muligheder

Hvad er særeje, og hvilke muligheder har du og din partner for at sikre jeres respektive formuer i tilfælde af en skilsmisse eller et pludseligt dødsfald? Særejet kan skrues sammen på mange måder – læs med, og bliv klogere med denne miniguide.

Særeje – eller en ægtepagt som det også kaldes – er en aftale mellem ægtefæller omkring fordelingen af de respektive parters værdier ved en skilsmisse, separation eller i nogle tilfælde død.

Når du og din partner bliver gift, får I automatisk formuefællesskab. Det betyder i praksis, at alt hvad I ejer og har hver for sig, ryger i en fælles pulje – også selvom den ene part kommer ind i ægteskabet med en væsentlig større formue end den modsatte part. Vil I undgå dette, skal I lave en ægtepagt om særeje.

 

 

Hvad kan gøres til særeje?

Som udgangspunkt kan alt, hvad du ejer, gøres til særeje, men som regel handler det om en eller flere af følgende ting: formue, egen virksomhed, bestemte ejendele, gæld eller fast ejendom.

Formue er en af de mest populære grunde til at oprette en ægtepagt om særeje. Har du eksempelvis 1.000.000 kr. på bankkontoen, mens din partner kun har 200.000 kr., kan en ægtepagt sikre, at pengene ikke skal deles ligeligt ved en eventuel skilsmisse.

Egen virksomhed er en anden god grund til at få udarbejdet en aftale om særeje. I tilfælde af skilsmisse kan delingen af en virksomhed medvirke til en konkurs, eller det kan være svært at drive den videre, hvis ejeren skal betale halvdelen af virksomhedens værdi til partneren.

Ejendele og fast ejendom kan også gøres til særeje. Det gælder eksempelvis, hvis du arver et sommerhus fra dine forældre og ikke ønsker, at det skal indgå i jeres formuefællesskab.

Gæld kan på samme måde som formuer gøres til særeje, og det kan være en god løsning, hvis den ene af jer har stor gæld; alternativt skal gælden deles ligeligt ved en eventuel skilsmisse.

 

 

Hvilke former for særeje findes der?

Grundlæggende kan man sige, at alle former for særeje bygger på det såkaldte skilsmissesæreje; det er altså ikke muligt at have særeje uden, at det er gældende ved separation og skilsmisse.

Der findes tre former for særeje:

1) Skilsmissesæreje

Her er de værdier, der er omfattet af særejet ikke en del af formuefællesskabet ved skilsmisse. Til gengæld gøres begge parters særeje til fælleseje, hvis den ene part går bort, og det kan betyde, at den efterladte skal dele sin formue med eventuelle arvinger.

2) Fuldstændigt særeje

Her er særejet gældende ved separation, skilsmisse og død, og denne form for særeje betyder, at det ikke er muligt for længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo.

3) Kombinationssæreje

Denne løsning er den mest populære, da den ved skilsmisse og separation fungerer som skilsmissesærejet, mens særejet ved dødsfald forbliver særeje.

 

Vil du høre mere om særeje og om dine muligheder for at oprette en ægtepagt, der imødekommer netop jeres livssituation, er du velkommen til at kontakte eBoligadvokat for en uforpligtende snak.

FAQ BOKS

Hvad er særeje?

Særeje – eller en ægtepagt som det også kaldes – er en aftale mellem ægtefæller omkring fordelingen af de respektive parters værdier ved en skilsmisse, separation eller i nogle tilfælde død.

Hvad kan gøres til særeje?

Grundlæggende kan alt gøres til særeje, men det mest almindelige er, at der er tale om formue, egen virksomhed, bestemte ejendele, fast ejendom eller gæld.

Hvilke former for særeje findes der?

Der findes flere forskellige former for særeje, men de mest almindelige er skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.