Hvad er dine muligheder for særeje i dit ægteskab?
Har du en formue, en virksomhed eller måske endda gæld, du gerne vil gøre til særeje, så værdierne ikke skal deles ved en eventuel skilsmisse? Læs med, og find den rette løsning til din situation.
Der kan være mange gode grunde til at oprette en ægtepagt, og som udgangspunkt kan den udarbejdes både før og efter ægteskabet indgås – men det kan være en god idé at gøre det forud for brylluppet.
Gyldigheden er den samme uanset oprettelsesdatoen, men i nogle tilfælde kan det give konflikter, hvis aftalen skal indgås, når I er blevet gift. Det skyldes, at jeres respektive formuer automatisk bliver gjort til fælleseje, når ægteskabet er trådt i kraft, og dermed kan den ene part i realiteten nægte at underskrive ægtepagten – og så er der ikke noget at gøre. En ægtepagt med særeje er kun juridisk gældende, hvis den er underskrevet af begge parter og efterfølgende tinglyst.
Hvilken form for særeje skal I vælge?
En ægtepagt oprettes typisk af par, der på vielsestidspunktet har væsentlig forskel mellem deres formuer. Ved at indgå en aftale om særeje, kan I opnå præcis den deling, I finder mest retfærdig, hvis en skilsmisse skulle vise sig at blive aktuel – men det er essentielt at vælge den rette løsning.
Grundlæggende findes der tre forskellige former for særeje:
1) Skilsmissesæreje
2) Fuldstændigt særeje
3) Kombinationssæreje
Nedenfor tager vi et kig på de respektive ægtepagter, så du kan få en fornemmelse af, hvad der er den rette løsning for dig. Alternativt kan du altid kontakte en advokat med speciale i særeje – her er du sikker på at få den hjælp, du har brug.
Skilsmissesæreje – ikke den optimale løsning
Den mest velkendte form for særeje er det såkaldte skilsmissesæreje. Det var en populær løsning for mange år siden, men i dag er det ikke noget, der anbefales – du risikerer nemlig at sidde i saksen, hvis din ægtefælle pludselig går bort.
Med en ægtepagt om skilsmissesæreje, skal de værdier, der er omfattet af aftalen, ikke deles ved en skilsmisse eller separation. Så langt så godt. Går du eller din partner derimod bort, vil både afdødes og efterladtes særeje automatisk blive gjort til fælleseje, og dermed skal værdierne deles med eventuelle arvinger til afdøde.
Fuldstændigt særeje – hvis værdierne skal fordeles som arv
En anden løsning er fuldstændigt særeje, der er en model, hvor I hver især beholder de værdier, der er omfattet af særejet både i tilfælde af skilsmisse og separation men også ved dødsfald. Dine værdier skal altså ikke deles med din afdøde partners eventuelle arvinger, ligesom afdødes værdier ikke tilfalder dig – her er det arveloven, der bestemmer fordelingsnøglen.
Ulempen ved denne løsning kan være, at det ikke er muligt for længstlevende ægtefælle at sidde i uskiftet bo for midler, der er omfattet af ægtepagten.
Kombinationssæreje – det bedste fra to verdener
Kombinationssærejet er ofte en god løsning for dig, der gerne vil sikre dine værdier i tilfælde af en skilsmisse, men som også gerne vil sikre din partner i tilfælde af død.
Ved skilsmisse eller separation fungerer kombinationssærejet som et almindeligt skilsmissesæreje, men ved død gøres afdødes særeje automatisk til fuldstændigt særeje for længstlevende.
