eBoligadvokat

Særeje: Hvilke muligheder har du og din ægtefælle?

Når to personer gifter sig i Danmark, får de som udgangspunkt det, man kalder formuefællesskab. Det betyder, at alt hvad I ejer og erhverver, skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse. Hvis I ønsker at fravige denne regel, skal I oprette en ægtepagt om særeje. Særeje er en juridisk aftale, der bestemmer, hvilke værdier der ikke skal deles ved et samlivsophør.

Hvorfor vælge særeje i sit ægteskab?

Der findes mange gode grunde til at vælge særeje, og det handler sjældent om manglende tillid, men derimod om økonomisk rettidig omhu. Typisk ser vi behovet for særeje, hvis der er stor forskel på de formuer, parterne bringer med ind i ægteskabet. Det sikrer, at den ene part ikke mister halvdelen af sin opsparing eller arv ved en eventuel skilsmisse.

Derudover er særeje yderst relevant i følgende situationer:


Hos eBoligadvokat har vi mange års erfaring med at udforme ægtepagter, der præcist matcher jeres behov. Vi sørger for, at dokumenterne er juridisk holdbare, og vi håndterer hele processen med tinglysning, så aftalen bliver officiel og gyldig over for tredjemand.

 

De to primære former for særeje

I Danmark findes der grundlæggende to former for særeje: skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje. Det er vigtigt at forstå forskellen, da valget har store konsekvenser – især når den ene part dør.

Skilsmissesæreje (Kombinationssæreje) Dette er den mest anvendte model i Danmark. Ved skilsmissesæreje skal værdierne ikke deles, hvis I bliver skilt. Men hvis den ene part dør, ændres særejet automatisk til fælleseje. Det er en fordel for den efterlevende ægtefælle, da det giver mulighed for at sidde i uskiftet bo og sikrer en større arveandel. Man kalder det ofte for “ægtefællebegunstigende kombinationssæreje”, fordi det beskytter mod deling ved skilsmisse, men sikrer partneren ved død.

Fuldstændigt særeje Ved fuldstændigt særeje deles værdierne hverken ved skilsmisse eller ved død. Det betyder, at hvis den ene part dør, indgår særejet direkte i arven til afdødes arvinger (typisk børn). Den længstlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med de midler, der er omfattet af fuldstændigt særeje. Denne model vælges ofte, hvis man har særbørn fra tidligere forhold, som man ønsker at sikre en bestemt arv, eller hvis man vil beskytte formuen mod partnerens kreditorer – selv efter døden.

Processen for oprettelse af ægtepagt

For at et særeje skal være gyldigt, er det ikke nok, at I er enige eller har skrevet det ned på et stykke papir. En aftale om særeje kræver en formel ægtepagt.

  1. Enighed: Begge ægtefæller skal være enige om vilkårene i aftalen.
  2. Udarbejdelse: Dokumentet skal formuleres juridisk korrekt, så der ikke opstår tvivl om tolkningen.
  3. Underskrift: Begge parter skal underskrive ægtepagten digitalt med MitID.
  4. Tinglysning: Ægtepagten skal tinglyses i personbogen hos Tinglysningsretten. Der skal betales en tinglysningsafgift til staten på 1.850 kr.

Ofte stillede spørgsmål om særeje

Hvor ofte ender danske ægteskaber i skilsmisse?

Statistikkerne understreger vigtigheden af at tage stilling til sin økonomi før krisen opstår. Data fra Danmarks Statistik viser, at omkring 40-45 % af alle danske ægteskaber ender i skilsmisse. Denne høje hyppighed betyder, at næsten halvdelen af alle par vil få brug for en klar aftale om formuedeling, hvilket gør en ægtepagt om særeje til et relevant værktøj for de fleste boligejere og investorer.

Hvorfor er det vigtigt at tale om økonomi i gode tider?

Økonomisk gennemsigtighed skaber tryghed i parforholdet. Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom, udtaler: “Mange ser særeje som noget negativt, men det er faktisk en af de bedste måder at forebygge konflikter på. Ved at tage de svære samtaler om formue og arv, mens man er gode venner, fjerner man en enorm stressfaktor, hvis livet senere tager en uventet drejning. Særeje handler om at skabe ordentlige rammer for begge parter”.

Hvilken lov regulerer særeje og ægtepagter?

De juridiske regler for ægtefællers økonomiske forhold er fastlagt i Lov om ægtefællers økonomiske forhold (også kendt som Ægtefælleloven). Loven beskriver præcis, hvordan ægtepagter skal oprettes og tinglyses for at have retsvirkning. Det er denne lovgivning, der sikrer, at jeres aftale om særeje er juridisk bindende og beskytter jeres personlige formuer mod deling.

Kan man ændre sit særeje undervejs i ægteskabet?

Ja, I kan altid ændre eller ophæve jeres særeje, så længe I begge er enige om det. Det kræver dog, at der udarbejdes en ny ægtepagt, som skal underskrives og tinglyses igen. Det er ret almindeligt at justere særejet, hvis man for eksempel får fælles børn, eller hvis de økonomiske omstændigheder ændrer sig markant.

Hvad koster det at få tinglyst en ægtepagt?

Når en ægtepagt om særeje skal tinglyses, opkræver staten en fast tinglysningsafgift. Prisen er 1.850 kr. Dette beløb skal betales direkte til Tinglysningsretten og er ens for alle, uanset om man vælger skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje. Hos eBoligadvokat hjælper vi med selve indsendelsen, så I er sikre på, at tinglysningen går igennem uden fejl.

Kan særeje beskytte mod min partners gæld?

Ja, det er en af de store fordele ved især fuldstændigt særeje. Hvis din ægtefælle stifter gæld, som han eller hun ikke kan betale, kan kreditorerne normalt ikke gøre udlæg i dine særeje-aktiver. Det kræver dog, at ægtepagten er tinglyst korrekt, så kreditorerne kan se, at værdierne tilhører dig personligt.

Hvad sker der med boligen, hvis den er i særeje?

Hvis I ejer en bolig sammen, men har særeje på jeres respektive ejerandele, skal boligen ikke deles ligeligt ved skilsmisse. I stedet vil hver part tage sin ejerandel med sig ud af boet. Hvis kun den ene part står på skødet og har boligen som særeje, beholder denne person hele boligens værdi, mens den anden part ikke har krav på en del af friværdien.

Kan man lave særeje på arv, man allerede har modtaget?

Ja, det er muligt at oprette en ægtepagt, der omfatter midler eller ejendomme, som du allerede ejer eller har arvet. Det er dog altid lettest at gøre det på forhånd. Hvis du arver penge, hvor arvelader (den der dør) har bestemt, at arven skal være dit særeje, behøver I ikke selv oprette en ægtepagt for de specifikke midler.