facebook
En

Selvsalg

Selvsalg – Få professionel rådgivning af en boligadvokat

Komplet rådgivning & udarbejdelse af relevante dokumenter: 8000 kr

I Danmark sker salget af boliger som regel gennem en ejendomsmægler, men det er blevet mere og mere populært selv at stå for salget af sin bolig. Et selvsalg kan spare dig for både penge og frustrationer, og vælger du den løsning, bistår eBoligadvokat dig med rådgivning og udarbejdelse af dokumenter, så du får handlen i hus uden ubehagelige overraskelser.

Det primære incitament i forbindelse med selvsalg er, at du sparer ejendommæglerens salær. Du skal dog huske på, at der stadig er økonomiske omkostninger ved at sælge din bolig, selvom du har fravalgt mægleren. Du skal blandt andet have udarbejdet tilstandsrapport, elrapport, energimærkning samt indhente diverse informationer om boligen i offentlige registre.

I forbindelse med selvsalg skal der desuden udarbejdes en købsaftale, ligesom der kan opstå forskellige juridiske spørgsmål under forløbet. Vi har specialiseret os i bolighandel, og vi hjælper dig gennem hele processen fra A-Z.

Boligadvokatens rolle

Hos eBoligadvokat kender vi til alle aspekterne vedrørende selvsalg, så vi hjælper dig med at få styr på detaljerne og alt det juridiske. Du får en selvsalgspakke til en attraktiv pris, så du trygt kan hive handlen hjem.

Hos os får du følgende:

– Udarbejdelse af købsaftalen.

– Indhentelse af alle nødvendige dokumenter, du ikke selv er i besiddelse af.

– Varetagelse af korrespondancen i forhold til forhandling med køber eller købers advokat.

– Gennemgang af skødet.

– Genemgang af refusionsopgørelsen.

Selvsalgspakken koster 8.000,- inkl. moms og naturligvis kun, hvis handlen gennemføres. Skulle det ske, at køber trækker sig fra aftalen, så koster det dig igenting.

Boligejerens opgaver

Når du selv sælger din bolig, følger der naturligvis en rækker opgaver med, som ejendomsmægleren ellers ville have klaret. Du skal blandt andet stå for markedsføring og fremvisning af boligen.

Med hensyn til markedsføring kan du vælge at indrykke annoncer i lokalavisen, ligesom du kan bruge specifikke hjemmesider rettet mod blandt andet selvsalg. Ved at kombinere mulighederne, når du ud til flest mulige købere.

Fremvisningen af din bolig bør ikke være et problem. Du er trods alt den, der kender både hjemmet og området bedst. Hvis du får juridiske spørgsmål, du ikke kan svare på, så står vi naturligvis klar med en hjælpende hånd.

Undgå ubehagelige overraskelser efter gennemført handel

Der er mange krav, der skal være overholdt, når du sælger din bolig selv, og for mange er det juridiske arbejde bag selvsalget en stor og uoverskuelig mundfuld. Salget skal naturligvis gennemføres uden risiko for økonomiske overraskelser, når handlen er afsluttet.

Din boligadvokat sørger for at købsaftalen er udført korrekt, at købsprocessen glider som den skal og at alle juridiske detaljer overholdes.

Få et gratis & uforpligtende opkald

Fra kl. til kl.


X
Book et opkald