eBoligadvokat

– ja, boligadvokaten er din sikkerhed

Hvis du ikke vil spille hasard med dine penge, bør du altid søge rådgivning hos en boligadvokat, når du overvejer et huskøb. Det er ret enkelt; ejendomsmægleren er sælgers mand, og uden en rådgiver ved din side vil det være to mod én. En unfair kamp som du risikerer at tabe.

Har du god tid, når du finder din drømmebolig, så kontakt en boligadvokat allerede inden du skriver under på købsaftalen. På den måde kan din advokat kigge huset efter i sømmene, inden du byder, så du har et realistisk billede af den ejendom, du har tænkt dig at investere i. Er der rift om din drømmebolig, kan du underskrive købsaftalen med et advokatforbehold, så din huskøb advokat kan gennemgå dokumenterne efterfølgende.

 

Huskøb – hvad kigger din boligadvokat efter?

Hvis du spørger dig selv, om du vitterligt skal bruge en boligadvokat ved huskøb, er det med garanti, fordi du ikke er helt sikker på, hvad advokaten egentlig kigger efter. Det korte svar er “alt hvad der kan udgøre en risiko for dig,” mens det lange svar er mere kompliceret:

En boligadvokat gennemgår alle de bilag og forhold, der vedrører den ejendom, du er faldet for. Det gælder tilstandsrapporten, elinstallationsrapporten og energimærket, ligesom vedkommende også undersøger, om der er særlige forhold ved ejendommen, du bør kende. Fx bestemmelser i grundejerforeningens vedtægter, lokalplaner for områder, servitutter på ejendommen eller forurening i jorden på din matrikel. Hver for sig udgør disse ting en risiko for din økonomi, og derfor skal du kende hver eneste detalje, inden du indgår en aftale om et huskøb – og du skal vide, hvad der venter dig af fremtiden.

Ser vi bort fra selve huskøbet, giver din boligadvokat dig også en samlet vurdering af din økonomiske situation, ligesom vedkommende rådgiver dig om forsikringer og andre muligheder for at sikre dig juridisk og økonomisk i forbindelse med købet.

Huskøb – har du brug for andre rådgivere?

Ved huskøb kan din boligadvokat rådgive dig om de juridiske aspekter af sagen, og hvis der er forhold, som bør undersøges nærmere af en byggesagkyndig, vil advokaten anbefale det. Samtidig kan din boligadvokat udfærdige skødet, lave refusionsopgørelsen og håndtere kommunikationen med din og sælgers bank, så alle betalinger sker rigtigt og sikkert for dig.

Økonomisk rådgivning skal du have i din bank, og her kan du med fordel forhøre dig i to eller tre forskellige banker for at sikre dig, at du får de bedst mulige aftaler. Er du utilfreds med din nuværende bank, kan din boligadvokat ofte henvise dig til andre selskaber – og du skal ikke være nervøs for, om provisionsaftaler spiller en rolle for advokatens rådgivning; en certificeret boligadvokat må ikke modtage provision fra tredjepart.