Hvad er et skøde?
Et skøde er betegnelsen for det dokument, der officielt giver dig retten til en ejendom – fx når du køber hus eller ejerlejlighed. Der findes to former for skøde: Betinget skøde og endeligt skøde.
Betinget skøde bruges, hvis skødet er udarbejdet, men først træder i kraft, når visse betingelser i købsaftalen er opfyldt. Det kan være udstykning af en grund eller frigivelse af en købesum. Det er ikke et endeligt skøde – men det skal stadig tinglyses.
Endeligt skøde er, hvad navnet fortæller: Det endelige skøde som dokumenterer din ret over en given ejendom. Skødet skal tinglyses og efterfølgende underskrives af både køber og sælger.
Der bruges flere forskellige begreber, når der er tale om skøde og skødeskrivning, fx elektronisk skøde, tinglysning, tinglysningsafgift og berigtigelse. Få styr på det hele med nedenstående guide til skøde.
Hvordan laver man et skøde?
Skødet skal udarbejdes efter en række fastsatte principper, og som udgangspunkt er der tre måder, du kan gribe arbejdet an på:
1) Du kan skrive skødet selv.
2) Du kan lade en advokat udarbejde skødet.
3) Du kan lade ejendomsmægleren udarbejde skødet.
Hvilken løsning du vælger, er op til dig selv og dine evner. Kender du de juridiske aspekter af skødeskrivning, og forstår du kravene til formuleringer og oplysninger, er der intet i vejen for at håndtere skødet på egen hånd. Vil du derimod være sikker på ikke at lave (dyre) fejl, anbefales det at få en professionel til at udarbejde skødet.
Hvad koster et skøde?
Prisen for et skøde varierer fra virksomhed til virksomhed, men som udgangspunkt ligger den fra 2.000-4.000 kr. for selve advokaten eller mæglerens arbejde, og derudover kommer prisen på tinglysningen – altså tinglysningsafgiften – og den tager vi et kig på lidt senere i artiklen.
Vælger du at få køberrådgivning hos en boligadvokat i forbindelse med dit boligkøb, er skødeskrivning som regel en del af aftalen og indeholdt i prisen. På den måde bliver det ikke en yderligere udgift i en tid, hvor der er mange udgifter i forvejen.
Hvad er tinglysning?
Tinglysning er den del af arbejdet med dit skøde, der officielt stadfæster, at ejendommen er din – det er det endelig blåstempel af skødet og din handel.
Når du tinglyser dit skøde, overtager du rettighederne på ejendommen, og det betyder, at sælger ikke længere kan sælge til andre, ligesom eventuelle kreditorer, sælger måtte have, ikke længere kan gøre udlæg i ejendommen, da den tilhører dig.
Der følger en lovpligtig afgift med tinglysningen, som betales til staten, og den udgift skal betales udover den pris, du giver for advokatens hjælp.
Hvad koster det at tinglyse et skøde?
Tinglysningsafgiften består af to dele: En fast afgift og en variable afgift – få forklaringen på begge dele nedenfor, så du ved, hvordan du beregner din tinglysningsafgift.
Den faste del af tinglysningsafgiften på et skøde udgør 1.750 kr. i 2020.
Den variable del af tinglysningsafgiften beregnes forskelligt alt efter typen af handel, og størrelsen afhænger desuden af prisen for den handlede bolig.
Beregn tinglysningsafgiften
Når du skal beregne den variable del af din tinglysningsafgift, skal du først og fremmest kigge på typen af handel; er der tale om en almindelig fri ejendomshandel, familiehandel eller en skilsmissehandel – det er nemlig afgørende for, hvordan prisen beregnes.
Ved almindelig fri handel beregnes tinglysningsafgiften som 0,6% af købesummen, og det gælder uanset størrelsen på den offentlige vurdering.
Ved familiehandel beregnes tinglysningsafgiften som 0,6% af den offentlige vurdering minus 15% – eller af købesummen hvis denne er højere.
Ved skilsmissehandel kan du slippe for den variable tinglysningsafgift, hvis der ligger en bevilling fra Familieretshuset.
Hvem betaler tinglysningsafgiften?
Betaling af tinglysningsafgift er et spørgsmål, der skal afklares mellem køber og sælger, men traditionelt set har det været sådan, at hvis boligen ligger i Jylland eller på Fyn, deles tinglysningsafgiften ligeligt mellem køber og sælger, mens køber afholder hele udgiften, hvis boligen handles på Sjælland.
Hvad er berigtigelse af en handel?
I forbindelse med bolighandel og skødeskrivning vil du løbe ind i begrebet berigtigelse, og grundlæggende kan man sige, at det er den fase, der begynder, når køber og sælger er blevet enige, og købsaftalen er underskrevet.
Når en advokat berigtiger en bolighandel, sørger vedkommende for at alting forløber, som det skal, og ikke mindst at alle får det, de har krav på; sælger får sine penge, køber får sin ejendom.
Berigtigelsen omfatter desuden en refusionsopgørelse, der er en opgørelse over de økonomiske mellemværender, der kan være mellem køber og sælger i forbindelse med forbrug og lignende.
Det fremgår af købsaftalen, om det er køber eller sælger, der har ansvaret for berigtigelsen.
Ændring af skøde
Én ting er boligkøb foretaget ved almindelig fri ejendomshandel – det er til at forstå. En anden ting er andre former for handler, der ikke kræver et nyt skøde, men derimod en ændring i det nuværende.
Overordnet set kan der være tre grunde til at ændre i et skøde: Skilsmisse (eller separation og samlivsophør), familieoverdragelse eller ændring af ejerandele.
Skilsmisseskøde udarbejdes, hvis du og din partner er gået fra hinanden, og den ene part overtager jeres fælles ejendom. Vedkommende som trækker sig fra boligen, skrives ud af skødet, mens den tilbageværende kommer til at stå alene som ejer af ejendommen.
Skøde ved familieoverdragelse er aktuelt, hvis en fast ejendom – bolig eller fritidshus – overdrages mellem familiemedlemmer. Her skal den tidligere ejer fjernes fra skødet, mens den nuværende skal sættes på som ny ejer.
Skøde ved ændring af ejerandele er relevant, hvis du ejer en ejendom i fællesskab med andre, fx søskende eller venner, og én eller flere parter ønsker enten at trække sig fra ejerskabet eller træde ind i ejerskabet.
