eBoligadvokat

 

– sådan beregner du din afgift

Har du fundet dit drømmehjem og skal skødet tinglyses, kan du her få et par gode råd om, hvordan du gør og hvad det koster.

Det kan være lidt af en jungle at finde hoved og hale i de processer, der er forbundet med at købe en ny bolig. Der er mange ting at holde styr på, og hvis du vil være helt sikker på at komme godt igennem det hele, anbefaler vi altid, at du hyrer en god boligadvokat, der kan vejlede dig.

Når du bruger professionelle rådgivere under en bolighandel, slipper du for selv at holde styr på del-processerne undervejs og få ondt i maven over, om du nu har husket det hele. Hos eBoligadvokat tager vi dig i hånden og guider dig hele vejen til en sikker handel.

Næsten i mål med tinglysningen

Når du har fundet den bolig, du gerne vil købe, er blevet enig med sælger om en pris, har underskrevet købsaftalen og detaljerne er på plads, så er det på tide at få skødet på boligen tinglyst – det er nemlig dét, der dokumenterer, at boligen nu er din.

Tinglysning er en offentlig registrering og din sikkerhed for, at skødet er korrekt og boligen nu er din. Hyrer du en boligadvokat til at stå for alt papirarbejdet, vil de tage sig af denne proces, men det er en god idé at du sætter dig kort ind i de forskellige forhold – du skal nemlig betale en sum penge for at få dit skøde tinglyst.

Beregn din tinglysningsafgift

Når skødet skal tinglyses, skal du betale en afgift til staten, fordi ejerforholdene på skødet til boligen ændres.

Afgiften beregnes ud fra hvor meget, du køber din bolig for. Som udgangspunkt er der et fast grundbeløb på 1660 kr., og derudover skal du betale 0,6 procent af købsprisen.

Beregningen kan altså se sådan her ud – man oprunder altid til nærmeste 100:

Købspris på bolig: 4.000.000 kr.

4.000.000 kr. x 0,6% + 1660 kr. = 25.700 kr.

Det er en let udregning, som naturligvis tager udgangspunkt i den pris, du har købt din bolig for. I denne udregning går vi ud fra, at du har købt en bolig for 4 millioner kroner.

Du skal desuden betale en tinglysningsafgift på det banklån og det realkreditlån, du optager – det kan din bank hjælpe dig med mere viden om.

Udregn din tinglysningsomkostning her:  [TINGLYSNINGSBEREGNER]

Få en boligadvokat til at hjælpe med betalingsprocessen.

Selvom det er rart at kende summen, du skal betale i tinglysningsafgift, kan det også være rart selv at slippe for detaljerne omkring registreringen. Og det gør du, hvis du lader en advokat stå for arbejdet – her vil advokaten sørge for at anmelde skødet til Tinglysningsretten i Hobro, tage sig af opkrævning af afgiften hos dig og derefter sørge for, at den bliver betalt til retten.

Din sikkerhed er stor, når du får en certificeret boligadvokat til at stå for opgaven – tinglysningen anmeldes korrekt, fordi der er styr på skødet og afgiften bliver betalt.