Der er ingen lovkrav, der siger, at du skal rådføre dig med en boligadvokat, når du køber det nye hjem til dig og familien, men det er en rigtig god idé at gøre det. Både for at få erfarne og kritiske øjne på din bolighandel, men også for at få ro i mave og sind.
Du kan kontakte eBoligadvokat uanset hvor langt i processen, du er kommet. De fleste henvender sig, når købsaftalen er underskrevet, men faktisk kan vi hjælpe dig længe inden da. Vi har et indgående kendskab til markedet i og omkring Køge, og derfor kan vi rådgive dig både før og under forhandlingerne.
Uvildig boligadvokat
Når du skal vælge, hvilken boligadvokat der skal repræsentere dig i din handel, er der overordnet to ting, du skal kigge på: pris og uvildighed.
Med hensyn til prisen kan du med fordel vælge en advokat, der arbejder med faste priser. På den måde overraskes du ikke af skjulte gebyrer og pludselige ekstraudgifter, men ved præcis, hvad du kan forvente. Hos eBoligadvokat har vi faste lave priser, og du skal ikke betale, hvis handlen ikke bliver til noget.
Med uvildighed mener vi, at du skal sikre dig, at den advokat du bruger, ikke modtager provision fra tredjepart, der kan påvirke rådgivningen. eBoligadvokat er certificeret boligadvokat gennem Danske BOLIGadvokater, og derigennem er vi forpligtet til aldrig at modtage provision – det er altså din garanti for en rådgivning, der udelukkende handler om dig og dine interesser.
Vi gennemgår ALLE dokumenter
Det er en kompliceret proces at købe bolig, og der er mange dokumenter, der skal læses og forstås – og det er ikke bare indholdet, du skal forstå; du skal forstå de langsigtede konsekvenser af punkterne.
Hos eBoligadvokat gennemgår vi hvert eneste dokument og bilag ned til mindste detalje, ligesom vi undersøger alle omkringliggende aspekter af handlen, fx forureningsforhold, lokalplaner og andet, der kan få betydning for dine ønsker med boligen.
I løbet af processen kommer vi blandt andet omkring:
- Vilkårene i købsaftalen
- Servitutter på ejendommen
- Lokalplaner i området
- Tilstandsrapporten, el-rapporten og energimærkningen
- Dine rettigheder og forpligtelser
- Hus- og ejerskifteforsikring
Under hele forløbet håndterer vi kommunikationen med mægler, sælger og bank, ligesom vi sørger for at afslutte handlen helt efter forskrifterne. Det eneste, du skal gøre, er at læne dig tilbage og glæde dig til at få nøglerne til dit nye hjem.
Hvad koster en boligadvokat?
Som certificeret boligadvokat arbejder vi udelukkende med faste priser, så den pris, vi giver dig, er den pris, du skal betale. Er det en andelsbolig, du skal købe, koster det 4.500 kr., mens det koster 6.750 kr., hvis du køber et hus, et sommerhus eller en ejerlejlighed.
Vi skriver desuden dit skøde, anmelder det til tinglysning og udarbejder refusionsopgørelsen, når tiden er inde. Det eneste du skal betale yderligere for, er den tinglysningsafgift, staten opkræver, når skødet er tinglyst.