eBoligadvokat

 

Alt du skal vide om særeje ved skilsmisse

 

Skilsmissesæreje er den form for ægtepagt, de fleste danskere kender til, men er det nødvendigvis den bedste løsning, hvis du vil sikre din formue i tilfælde af skilsmisse? Som Advokat og Boligadvokat kan vi hjælpe dig på vej.

 

Som udgangspunkt er der formuefællesskab i et ægteskab, og det betyder, at alle værdier skal deles ligeligt ved en skilsmisse – også de penge du eller din partner havde med ind i forholdet. For at undgå dette kan I oprette en ægtepagt, hvor jeres respektive værdier gøres til særeje; på den måde skal de ikke deles, hvis I går fra hinanden.

Spørgsmålet er, om det er et særeje ved skilsmisse, der er den bedste løsning, eller om der findes andre muligheder?

 

Ulemper ved skilsmissesæreje

Skilsmissesæreje har været en mulighed i mange år, men det har vist sig, at der er flere ulemper ved løsningen – ikke i forbindelse med skilsmisse, hvor værdierne netop ikke skal deles, men derimod hvis den ene part går bort.

Problemet med en ægtepagt om skilsmissesæreje er, at den kun er gældende i tilfælde af skilsmisse og separation. Ved dødsfald ophæves skilsmissesærejet, og der vil i stedet være formuefællesskab på traditionel vis, og det kan stille den længstlevende ægtefælle i en dårlig situation, hvis dennes formue er større end afdødes.

 

Skilsmissesæreje - Læs mere her!

 

Har afdøde større gæld end formue, vil den længstlevende part være tvunget til at lade sin formue indgå i bodelingen, og derefter vil pengene blive brugt til at betale afdødes kreditorer. Har afdøde egne arvinger, skal formuen også deles med dem, og den længstlevende ægtefælle risikerer derfor at tabe en del af sin formue.

 

Vælg kombinationssæreje

Der findes en måde at komme omkring ulemperne ved skilsmissesærejet; nemlig at oprette et kombinationssæreje i stedet. Her kombinerer du fordelene ved skilmissesærejet i forbindelse med skilsmisse og separation, men i stedet for at gøre værdierne til formuefællesskab ved dødsfald, bliver de i stedet til fuldstændigt særeje for længstlevende.

Ved skilsmisse skal jeres respektive værdier altså ikke deles, men hvis den ene ægtefælle går bort, bliver afdødes formue til formuefællesskab, mens længstlevendes formue bliver til særeje – og på den måde skal den efterladte ikke dele sin formue med hverken afdødes kreditorer eller særbørn.

 

Få professionel vedledning

Det kan lyde forvirrende med de mange muligheder for særeje, og det er heller ikke sikkert, at ovenstående løsninger passer til dig. Derfor anbefaler vi altid, at du henvender dig til en advokat, hvis du og din partner overvejer at udarbejde en ægtepagt – på den måde sikres en individuel løsning, der passer specifikt til jeres familiekonstellation.