Der er mange ting, der skal falde på plads, når man køber et nyt hus. Tanker og bekymringer går hånd i hånd med glæden over at have fundet familiens dømmehjem; men hvad nu, hvis noget går galt og økonomien braser? Vi kan selvfølgelig ikke gardere dig mod udefrakommende påvirkninger, men vi kan sørge for, at den juridiske del af din bolighandel er på plads. Så har du én ting mindre at bekymre dig om.
eBoligadvokat har mange års erfaring med bolighandel, og derfor kan vi hurtigt spotte fejl, mangler og faldgruber i købsaftalen, ligesom vi kan rådgive dig i forbindelse med tilstandsrapporten, elinstallationsrapporten og energimærkningen – og vi siger altid til, hvis vi mener, det er nødvendigt at få en mening fra tredjepart, fx en byggerådgiver.
Med eBoligadvokat ved din side får du de bedst mulige vilkår i din bolighandel.
eBoligadvokat: Certificeret boligadvokat
Hos eBoligadvokat vil vi gerne give dig garanti for en god og professionel service, og derfor er vi certificeret boligadvokat gennem Danske BOLIGadvokater. Det betyder blandt andet, at vi har forpligtet os til at udføre vores arbejde til en fast pris, at vi ikke må modtage provision fra eksterne parter og at vi tilbyder et gratis formøde til dig, der ønsker at mærke kemien, inden du beslutter dig for en boligadvokat.
Tryghed er helt essentielt i en bolighandel, og derfor er gennemsigtighed og tillid to vigtige faktorer i vores samarbejde. Du kan stole på, at vi udelukkende varetager dine interesser, og vi måler resultatet af vores arbejde på din tilfredshed. Det betyder også, at du ikke skal betale, hvis vi ikke lever op til dine forventninger.
Vi svarer indenfor 24 timer
Når du handler bolig, kan det være nødvendigt at handle og beslutte sig hurtigt. Hos eBoligadvokat kan vi gennemgå din sag indenfor 24 timer, og vi sørger for, at du får et grundigt overblik over alle sagens detaljer, så du har det rette grundlag at træffe beslutninger ud fra.
Vi kommer blandt andet ind på følgende:
- Købsaftalens vilkår
- Eventuelle servitutter på ejendommen
- Eventuelle lokalplaner i området
- Tilstandsrapporten, el-rapporten og energimærkningen
- Dine rettigheder og forpligtelser
- Hus- og ejerskifteforsikring
Når du og sælger er enige om handlens vilkår, sørger vi for, at sagen afsluttes efter forskrifterne og til tiden. Vi skriver skødet, anmelder det til tinglysning og udarbejder refusionsopgørelsen, når du overtager boligen.
Prisen for boligadvokat
Alle skal have råd til en boligadvokat, og vores priser er ens, uanset om du køber bolig i Hvidovre, Rødovre, Gentofte eller et helt fjerde sted på Sjælland. Det koster 4.500 kr., hvis du køber en andelsbolig og 6.750 kr., hvis du køber et hus, en ejerlejlighed eller et sommerhus.
Det eneste, du skal huske, er, at du også skal betale tinglysningsafgift til staten; typisk 1.660 kr. plus 0,6% af købesummen.